Hvis du skulle være i tvivl, så er det her en blog om min vinkel. Kort og godt. Det handler lidt om, hvad jeg mener om alting. Alt mellem himmel og jord. Alt fra det hektiske morliv, parforholdets prøver og balancen mellem venner og fjender! For at slå det fast en gang til – alting!

Og hvem er jeg?

Godt spørgsmål! Det samme tænker jeg af og til! Men! Af hvad jeg ved, hedder jeg Fie! Jeg er en kvinde på 21 år, som bor med verdens mest fantastiske rodehoved, nemlig min mand Mikkel & min helt fantastiske krudtugle, Haley. Mikkel og jeg blev gift i januar 16. Udover at hedde Fie, så er jeg som sagt MOR. Jeg blev mor d. 30. august 2015, og blev velsignet med den smukkeste lille pige, som fylder hele mit liv – både på godt og ondt.

Til december venter vi os en baby mere. Vi bliver beriget med den berømte “pseudotvillingeforældre”, da der kun bliver 16 måneder imellem vores kære børn! Og vi glæder os. Nærmere sagt d. 15. december!

Vi har bopæl i Randers, hvilket fungerer rigtig godt i forhold til uddannelse og vuggestue.

Hvorfor skal du læse min blog?

Formålet med denne blog er, at skabe ro i min ellers normalt så forvirrende hverdag. At have noget at læne sig opad, som er med til at stabilisere hverdagen. Minvinkel er et uddrag af min hverdag – det er mit frirum. Det er her, hvor jeg deler al min lykke, men også min ulykke, for ja! Sådan noget findes også! Det er mit gemmested når verden synes at spolere mit stemmebånd, når verden blæser mig om kuld.

Min blog er et sted, hvor intet er gemt. Intet er pyntet på og intet er hemmeligt. Det er den rå sandhed om piger, der bliver kvinder og kvinder der bliver til mødre. Men mest af alt en dagbog. En dagbog over mit liv. Mine vinkler. Mig.

Velkommen til! 🙂