Man kan hedde lillebror?!

Hvad gør man når man ikke helt kan bestemme sig? Når ikke man føler 100 % for noget? Når man faktisk er rigtig usikker.. Lærer man at leve med det? Lærer man at elske uanset hvad? At gemme sine følelser og håbe på det bedste? 

Nej. Det gør vi ikke herhjemme. Lillebror skulle egentlig have heddet Cornelius, og det var vi rigtig glade for i mange måneder, men det er slet ikke det vores hjerter føler for. Jeg selv gik og tænkte over det i nogle uger, uvidende om min kære mands følelser herom. Jeg var bange for at sige, at jeg måske ikke helt elskede navnet. Jeg kunne godt lide det, men jeg elskede det ikke.

… Og jeg kan ikke lære at elske et navn. Jeg kan ikke lære at kalde på en dreng, hvis navn jeg ikke føler 100 % for. Det kan jeg bare ikke. Og det kunne Mikkel heldigvis heller ikke! Han havde det på samme måde, men han troede et at jeg elskede det. Længe leve kommunikation!

 

“Er man i tvivl, så er det bedre at finde et andet” – det var ordene – og ikke mindst dommen.

 

Så nu er Cornelius altså fejet af banen, og vi gør klar til at tage imod ALLE forslag. Kom gerne med alt i har i ærmerne. Lillebror skal have et navn. Vi ved endnu ikke om vi når at bestemme os inden fødslen, eller om vi bare venter og ser hvad han ligner. Gid vi bare kunne kalde ham lillebror for altid, men mon ikke han bliver træt af det, når selv han mener, at han bliver stor?

Men han er ikke mindre elsket af blot at blive kaldt lillebror for nu. Faktisk er han mere elsket for hver dag. Hvert sekund.

 

Kærligst, Fie

 

Hvis du har lyst, må du meget gerne følge med på Facebook og Instagram.